Vi kan ikke komme udenom det. Google+ vokser sig større og større for hver dag der går, modsat Facebook der i det seneste år har mistet flere brugere end FB har erhvervet.
Hvad har Google+ med hjemmesider at gøre?
Det ser ud til at Google giver et SEO fordel til de hjemmesider, der benytter Google+.
Årsagen er ganske simpel.
Google+ er i konkurrence med Facebook, og lige præcis derfor skaber Google et kæmpe incitament til at forbrugerne skal bruge Googles sociale medie frem for Facebook.
Hvis man har prøvet at benytte Google+, vil man hurtigt opdage at platformen virker cirka 100 x bedre end Facebooks. Med andre ord spiller det tekniske, og der forkommer næsten aldrig fejl modsat Facebook.
Googles AuthorRank
Hvert år bliver vi præsenteret for nye algoritmiske tiltag af Google. I 2012 fik vi Panda og Penguin opdateringen, hvor millioner af websites blev slagtet på grund af dårligt SEO og indhold.
Det seneste og måske mest vigtige indenfor Google er Googles AuthorRank. Et nyt tiltag der måler din hjemmeside på dine individuelle kvalifikationer fra alt hvad du har fortaget dig hidtil via Google+.
Google AuthorRank identificerer dine kvalifikationer via Google+, og bedømmer dig på hvilke emner du er ekspert indenfor.
Det kan bl.a. være igennem:
- Hvor mange +1’er dine artikler og indlæg har fået
- Hvor mange personer du har i dine cirkler og hvor mange personer der har dig i deres cirkler (venner)
- Hvor aktiv du er på Google+
- Hvor mange links der peger på din Google+ profil
- Og mange flere.
Og hvad så hvis Google+ bedømmer mig til at være ekspert indenfor fx salg af kontorstole?
Du får en fordel hos Google hver gang du publicerer indhold, der har med kontorstole eller kontorartikler at gøre. Netop fordi du har bygget troværdighed op igennem alle de ovenfor nævnte ting.
På den måde kan Google sortere endnu bedre fra hvad der er skidt og hvad der er godt i søgeresultaterne. Du har med tiden fået opbygget en autoritet omkring dine kompetenceområder, og det bliver endnu sværere at slå dig af pinden.
Jeg vil ikke kommentere nærmere omkring Googles+ og AuthorRank. Læs Henrik Bondtoftes indlæg på Amino om hvorfor du skal bruge Google AuthorRank.
Sådan bruger du Google AuthorRank i WordPress
Start først med at oprette dig på Google+
Udfyld din profil og følg mig 🙂
Nu skal du forbinde Google+ med sin hjemmeside, og på den måde få AuthorRank på alle dine artikler.
En af Danmarks mest fulgte affiliate-eksperter Anders Saugstrup har lavet en glimrende video, om hvordan du forbinder din hjemmeside med Google+, og den vej får Google Authorship over dine artikler.
Eller lad mig forklare det ganske kort på skrift:
Hop ind i din WordPress og gå ind under “Plugins”.
Klik på tilføj nyt og søg efter WordPress SEO by Yoast og installer pluginnet.
Hvis du har brugt All in One SEO pack, så kan du under WordPress SEO by Yoast importere de gamle indstillinger fra All in One SEO pack.
Hop ind i din nye plugin under “Import & eksport”.
Kryds All in One SEO af og klik importer.
Nu har du alle dine gamle indstillinger på plads, og du kan roligt fjerne All in One SEO pluginnet.
Tilbage til Authorship 🙂
Find din Google+ profil og kopier profilens link.
Gå til din brugerprofil i WordPress.
WordPress SEO by Yoast har lavet et felt nederst, hvor du kan tilføje din url fra din Google+ profil.
Tryk gem.
Nu skal du fortælle Google+ at du er bidragyder til din egen hjemmeside.
Gå til Google+ og klik på “rediger profil”.
Klik “Bidragyder til” og smid din hjemmesides url ind.
Gå tilbage til WordPress SEO by Yoast under “Titles and Metas” og tryk “Home”.
Klik under “Author metadata” og vælg din egen profil.
Tryk gem og du er nu færdig 🙂
Hej Maj
Du går bare det samme som beskrevet i guiden. Du kan sagtens have authorship på så mange sider som du vil. Du skal bare sørge for at tilføje dem på din profil under bidragyder.
Super fedt indlæg. Tusind tak. Hvad gør man så, hvis man som jeg har to hjemmesider?
Mange hilsner
Maj
Fin artikel og meget passende for mig, i det jeg kun arbejder med WordPress.
Hej Henrik
Hvordan fungerer AuthorRank i forhold til Facebook eller Twitter? Jeg synes ikke at disse sociale medier har en direkte forbindelse til authorship, da man aldrig bekræfter ens materiale og data man sender ud?
Jeg forstår bare ikke helt præcis hvordan det måles.
Jeg havde nemlig forstået det på den måde, at AuthorRank også bliver målt fra disse medier tilbage til Google+, som så samler alle disse data og laver en endelig bedømmelse.
Hej Sasa,
Jeg syntes det er vigtigt at påpege at der ikke kun måles på Google+, men også andre eksterne faktorer, så som engagement på Twitter, Facebook, links til din Google+ profil, mentions mv. Der er ingen tvivl om Google+ er samlingsstedet, men du skal stadig hele vejen rundt.
Hej Michael
Hermed rettet 🙂
Ganske fin artikel, men du burde måske ændre din vejledning til “Sådan får du Google authorrank i WordPress” vi er jo nogle som ikke bruger WordPress, eller lave en mere generel vejledning 🙂