Europagten
Selvom Danmark ikke er med i Euroen, så har landet stadig mulighed for at være en del af Europagten. Forneden kan man finde informationer om hvad Europagten er, og den danske holdning til den inde på Christiansborg.
Hvad er Europagten?
Europagten (finanspagten) blev vedtaget den 9. december 2011 af de 17 eurolande, og de otte ikke-eurolande, for at sikre en bedre finanspolitik samt økonomisk koordinering. Pagten skal ses som et værktøj til at sikre holdbarheden af staternes offentlige finanser, og på den måde forbygge gældskriser som den nuværende.
Hvilke lande er med i Europagten?
EU består af 27 medlemslande. Heraf har to medlemslande, Tjekkiet og Storbritannien, har valgt at takke nej til samarbejdsaftalen.
Budgetregler i Europagten
Budgetreglen
For at undgå fremtidige gældskriser for Europagtens medlemslande, skal de enkelte stater overholde forskellige budgetteringsmål. Blandt disse kan nævnes at medlemslandenes offentlige budgetstillinger skal være i balance eller i overskud. Med andre ord så må det strukturelle budgetunderskud ikke overstige 0,5 % af bruttonationalproduktet.
For de deltagende lande af Europagten, der har en offentlig bruttogæld under 60 % samt en lavere risiko for langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, har Europagten gjort det muligt at anvende en lavere grænse for det strukturelle underskud på 1 % af BNP.
Sanktioner
Skulle Europagt landene ikke overholde budgetreglen i den nationale lovgivning, så vil de kunne blive takseret med en bøde på op til 0,1 % af det pågældende lands BNP. Med andre ord er der tale om sanktioner i forbindelse med manglen på at indarbejde budgetreglen i den nationale lovgivning. Landene bliver altså ikke straffet for ikke at overholde budgetreglen.
Gældsreglen
Europagten indeholder også gældsreglen. De deltagende lande der overskrider stabilitets- og vækstpagtens kriterium om, at den offentlige bruttogæld maksimalt må udgøre 60 % af BNP, skal årligt nedsætte gælden med 1/20 af forskellen mellem det aktuelle gældsniveau og kriteriet på de 60 %.
[box type=”info”]Hvad er et mellemstatslig traktat?Indenfor EU er der forskellige former for samarbejder der på hver sin måde forpligter landene forskellig vis. Grundlæggende betyder det, at de regler, der bliver vedtaget alene forpligter staterne. Det indebærer, at EU regler under det mellemstatslige samarbejde skal godkendes og vedtaget i Folketinget før de gælder for borgerne i Danmark.[/box]
Europagten og Danmarks tilgang til den
Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet bør Danmark indgå i Europagten på grund af de økonomiske og europapolitiske fordele aftalen indebærer. Dog skal der være klarhed over følgende to punkter først:
- Hvis Danmark skal lade sig omfatte af aftalens krav, skal det være på baggrund at det er muligt at implementere kravene i national lovgivningen uden at ændre i grundloven.
- Det skal sikres at aftalen at Danmark kan tilrettelægge den økonomiske politik i lyset af en opgørelse af struktursaldoen, som erfaringsmæssigt ikke tager højde for særlige nationale forhold, som man har i Danmark. Blandt disse forhold kan nævnes visse skatteposter der kan være yderst vekselvirkende uden det nødvendigvis er på grund af finanspolitiske stramninger eller lempelser.
Såfremt de to ovenstående punkter bliver opfyldt vil Danmark tilslutte sig finanspagten.
Vil du gerne vide mere om Europagten? Klik forneden.