Som journalist, tekstforfatter, blogger eller generel skribent, kan overskriften ofte være en enorm hindring. En god, fængende overskrift kan sætte tonen for hele artiklen, og en manglende overskrift kan hurtig blive rod til skriveblokering.
Men bare rolig: I den her korte artikel får du svar på, hvordan du kan komme op med en fantastisk overskrift, uanset hvad du skriver. Det tager kun få minutter at læse med, men du vil opleve resultater med det samme!
Indhold på denne side:
Blogindlæg og personlige tekster
Hvis du er blogger eller skriver personlige tekster på én eller anden måde på nettet, kan overskrifterne indimellem være svær at finde på. Det skal være fængende, ramme tekstens indhold, men ikke virke for sentimentalt eller upersonligt.
Det er en svær balancegang, men rådet er faktisk ganske simpelt!
Læs din tekst igennem og find en sætning, du synes er velformuleret og rammer indholdet godt. Du kan sagtens bruge den som overskrift uden at ændre noget, og det vil binde din tekst flot sammen. Du kan også finde to adjektiver, der beskriver dit indhold godt, og binde dem sammen som en mystisk, tillokkende overskrift.
Nyheder og klummer
Overskrifter for nyheder, klummer og læserbreve kan til en vis grad findes på samme måde som blogindlæg og personlige tekster, men skal det have en nyhedsrelevant klang, er det en anden vej, der skal gås.
En god tommelfingerregel er, at læseren skal kunne få det vigtigste at vide fra overskriften. Det skal være kort, præcist og opsummere artiklens pointe. Den skal formidle, hvem har gjort hvad, og muligvis også resultatet. Det er efterfølgende artiklens opgave at uddybe overskriften, så læseren kan få et dybere indblik i sagen.
Nyhedsartikler bør aldrig have en click bait overskrift, da det kan ødelægge troværdigheden.
Click bait
Click bait bruges på artikler, hvor det handler om at få folk til at klikke ind. Det kan være, du bliver betalt pr. klik, og derfor bare skal have nogen ind på din side.
Overskrifter til click bait kan findes gennem en click bait generator, men du kan også selv lave dem. Click bait bør ikke lyve, men må godt være overdrevet eller snedigt formuleret. Click bait skal vække læserens nysgerrighed, måske endda vantro eller skepsis, så de er nødt til at klikke ind og se, om de har ret.
Pas på med click bait, så det ikke bliver hverken direkte løgnagtigt eller fejlinformerende.