Skriveøvelse II:

Skriv et debatindlæg om et aktuelt emne med en frihedsorienteret vinkel.

Det skal skrives som om, det var et debatindlæg til en avis.

Omfang: 4000 anslag inkl. mellemrum (svarende til en Opinion i Berlingske Tidende)

Prøv at tænk meget på overskriften og den første linje – det er det vigtigste. Nye vinkler og ny retorik er også velkomment.

Den grønne tilgang .. eller er den grå?

Af Sasa Kovacevic

Hvad vi har i Danmark er ikke underligt. Det findes overalt i verden efterhånden.

Vi satser på at vide lige præcis hvad et samfund som hele har brug for, og kommer til at få brug for i fremtiden. Tør vi gå længere? Umiddelbart ikke, men ikke på grund af manglende mod, men pga. manglende finansiering.

Måske burde vi i en stund reflektere over dette, og se om det hele nu også udmønstrer sig som forventet?

Lad os endelig holde os langt fra de sidste par års dilemmaer omkring finanskrisen; at stimulanspakkerne ikke har duet er ikke kontroversiel viden. Lad os istedet bevæge os hen til et lidt mere omtalt emne som stadig spøger med dets markante sider. Konceptet om grøn teknologi/energi, forskning og hovedsageligt arbejdspladser. Det lyder mildest talt som om de nye arbejdspladser hos de fleste økonomier i den occidentale verden kun genereres i den grønne revolution. Men er dette nu også holdbart?

Den første tanke som burde ramme meningmand/kvinde er Bastiats lære om det som ses, og det som ikke ses. Derefter Jesus Huerta de Sotos lære om hvordan vi alle er økonomiske agenter, som bygger på Carl Mengers gamle skrifter og dagen i dag stadig af Israel Kirzner omkring den entrepenøriske agent. Måske gør vi klogest i at holde os til den logiske tilgang som alle, uanset om man kender til Østrigsk økonomi eller ej, besidder. Måske kan vi endda komme til en fællesforståelse.

Hvad menes med al denne tom-snak?

Megen tale har der været om Anders Eldrup, tidligere Direktør i Dong Energy, om skandalen som efterfulgte et højst dramatisk medie spekulativt scenarie hvor bestyrelses formanden Frits Schur så sig nødsaget til at understrege vigtigheden i de milliarder af kr. skatteyderne har i DONG ved at fyre Eldrup sammen med resten af betyrelsen.

Kortene skal spilles rigtigt ud. Denne omtale er der sjældent om virksomheder. Men hvad gør denne industri så vigtig? Hvorfor hører vi gang på gang om firmaer som Dong Energy og af samme kategori Vestas? Nok det som omtalt af Fritz Schur; skatteydernes penge. Det er ikke små-ører som her investeres.

Hvad der nu kunne være interessant at rette blikket imod er Vestas. Den store forskel imellem Vestas og Dong er ikke indlysende nok til at finde – hvertfald ikke for vores vedkommende. Begge firmaer nyder godt af erhversstøtte fra staten hvert eneste år. To store masse-firmaer som opererer på baggrund af erhvervsstøtte fra det offentlige, og som begge har iværksat masse-fyringer og skovlet milliarder ind til deres aktie-holdere, bygger op til en seriøs debat om disse skatte-penge nu også har været retfærdiggjorte. Er der gevinst for samfundet som et hele? Kan vi fortsat gå ned af vejen hvor flere millioner lægges til side til disse industrier?

Lad os starte ud med at se hvad økonom Mads Lundby Hansen havde at sige i 2010;

»Pengene var givet bedre som lavere selskabsskat. Det er ikke en god forretning for samfundet og skatteyderne at give statsstøtte, og man må stille et meget stort spørgsmålstegn ved, at man sender over 100 millioner ud til danske virksomheder, der genererer store overskud. De kan selv finansiere deres forskning og udvikling,«

Af dette fremgår det tydeligt at kritikken er blevet mainstream. Med stor præcision er det vist kun et spørgsmål om indbildt overbevisning, eller af personlig økonomisk interesse, at man mener det er en sund og fornuftig sag at hælde penge i forskningsprojekter som udelukkende skaber profit til aktie-holderne for skatte-ydernes penge vel og mærke. Og som her understreges af CEPOS; Hvorfor ikke blot sænke selsksabsskatten og stimulerer alle landets virksomheder på ens og lige fod? Gevinsten ville være det samme, dog ville alle få del af den nu større kage som er tilovers.

Ydermere vigtigt er det at rette blikket ud af mod andre lande i Europa. Måske er der reelt set nogle vigtige pointer at lære af. Nu hvor det ikke kun er et spørgsmål om at en virksomhed kan retfærdiggøre deres regnskaber ved at vise profit, men rent faktisk et spørgsmål om det kan retfærdiggøres rent etisk at give slip på muligheden for at se hvad et marked som konkurrerer frit og på lige fode om hvem der skulle stå for leverancen af genanvendelig energi, ikke er bedre.

For situationes anvendelige kan det være interessant at rette blikket på et studie fra marts 2009 af instituttet Juan de Mariana. I Spanien forekommer det at en liberal tænketank har taget opgaven op at skulle repræsentere fri-markeds tænkning indenfor det spanske akademia som står og mangler teoretikere indenfor dette område. Instituttet Juan de Mariana udgav en rapport som diskuterer konsekvenserne af spaniens miljø-politik.

Da det ikke længere er blot USA eller Danmark, men også Spanien der har eksperimenteret med skabningen af grønne arbejdspladser, er det hermed relevant at fokusere på effekterne af disse. Er det til nytte? Er det en model at kopiere? Kan det stimulere det danske arbejdsliv?
For at få svar på disse spørgsmål vil jeg understrege nogle punkter som kan sætte Dong og Vestas aktuelt dominerende plads i Dansk erhverssliv i perspektiv.

1: På baggrund af information som den europæiske kommission delvist har været med til at finansiere er det med klar tydelighed at vi ser for hver 4 arbejdsplads det grønne miljø skaber, nedlægges eller destrueres 9 på markedet. Til dette skal det også tilføjes at dette er blot konsekvensen af redistributionen, til hvor der skal tilføjes de andre arbejdspladser som ikke er direkte udsat af redistributionen men indirekte.

2: Som det understreges i rapporten som er ment til refleksion ud fra USA´s forhold, viser det sig at der ikke kan skabes en nøjagtig analyse af resultatet til at forvente i USA ved at iværksætte denne politik, eller for den sags skyld i Danmark, men en ide om hvilken retning vi hælder imod er tydelig.

3: Et punkt at to tredjedele af de arbejdspladser som er blevet skabt under den grønne plan har været indenfor konstruktion, fabrikation og installation. En fjerde-del har været indenfor marketing og generelle projekter hvor kun af de rent faktisk vedvarende arbejdspladser som selve vedligholdelsen og den aktuelle varetagen af operationelle funktioner på værkerne af den genanvendelige energi kun er en ud af ti arbejdspladser skabt.

4: Den høje omkostning ved elektricitet som bruges til at iværksætte projekter går i stærk grad ud over andre sektorer som tobaks industrien, øl og sodavands-industrien, metal, mine-arbejde og fødevarer industrien. Dette oversat; ved højere elektricitets omkostninger går det specielt ud over disse sektorer mht. deres kapacitet for at kunne ansætte mere arbejdskraft. Og da disse er sektorer hvor rigtigt mange arbejdspladser skabes er det endnu et tab for samfundet.

De høje omkostninger ved erhverstilskud har nogle sekundære effekter som er værd at kigge på.

Helt billigt er det ikke, og hvor vigtigt samt gældende er det at etablere grønne arbejdspladser? Forskningsmiljøet er delt, nogle mener vi burde reagere nu og andre mener ideen om Co2 udslip er en farce. Vigtigere end dette er dog, at iværksætter vi disse grønne reformer kan vi med garanti se at samfundet udvikles langsommere. Reformer som koster staten flere penge end den tjener ind arbejder ikke godt for samfundet på hverken kort eller lang tid. På kort på ingen måde, da det er penge direkte ud af pungen og man ser intet af det produkt de er gået til, og over længere tid er samfundet blevet den del fattigere at vi nu står dårligere til når de oprigtige naturproblemer opstår.

Er det ikke mere fornuftigt, at forslaget om at lade markedet operere og konkurrere om at levere den mest effektive service indenfor genanvendelig energi, får lov til at gøre sit? Hvad er forskellen på denne industri som skaber et produkt, til fjernsyns industrien, som også skaber et produkt? I denne sidstnævnte industri falder priserne konstant og kvaliteten øges. Er dette ikke lige præcis hvad vi har brug for med genanvendelig energi?

Som svaret ser ud lige nu er det ikke grønt, men gråt.

Kilder:

http://www.juandemariana.org/pdf/090327-employment-public-aid-renewable.pdf