På mit 3 semester havde jeg et ret spændende eksamen indenfor marketing. Jeg har aldrig brudt mig om faget eftersom jeg ærligt talt synes, at det er et rigtig pige-fag. Så længe man “argumenterer” kan man aldrig gå galt i byen. Hvert fald ikke på universitets niveau. Det fascinerende ved marketing er dog, at man har mulighed for at “tænke ud af boksen”. En egenskab som er et must i dag for de fleste globale virksomheder.
Jeg interesserer mig meget for affiliate-marketing samt søgemaskineoptimering, og der er tydelige tendenser der peger på, at hvis man skal kunne følge med i udviklingen og den konstante konkurrence, så kræver det at man ligger i toppen på Googles side 1 på de vigtigste søgeord.
Hvordan ligger man i topppen af Google? Udover de nødvendige off site og on site faktorer indenfor SEO, så er værdi skabelsen blevet langt vigtigere de sidste par år. Google straffer flere og flere hjemmesider som ikke skaber værdi til den besøgende, og lader andre komme til som gør. Med andre ord KRÆVES det at man tænker ud af boksen, hvis man vil differentiere sig fra andre konkurrenter der har de samme ydelser/service/produkter som en selv.
Og det er lige præcis her, at marketing kan sit kram. Der er ingen tvivl om, at hvis man fanger den rigtige vinkel med sin marketingsstrategi, så er man et skridt nærmere succes.
Jeg fik 10 i min marketingseksamen. Noget rigtigt må jeg have gjort 🙂
Continue reading