Tænk over den lavpraktisk markedsføring

Hej alle

Her kommer et gæsteindlæg fra Søren Guldager. Jeg har ikke lige haft tid til at blogge så meget, da jeg har gang i et splinternyt projekt sammen med en kollega med Gaveinspiration.dk, hvorfor alt min tid går her.

Gæsteindlæg

Mit navn er Søren Guldager og til dagligt sidder jeg som direktør hos Inmobile, som jeg stiftede i 2007. I dag består virksomheden af 8 ansatte og over 500 kunder, i en branche præget af mange store udbydere, som har eksisteret endnu længere end os på markedet.

Jeg har fået muligheden for at skrive et gæsteindlæg her til Sasas iværksætter blog, omkring hvordan Inmobile er blevet en af Danmarks førende udbydere af SMS gateway – den software som er bindeled imellem vores kunder og deres kunder, igennem en så gammeldags kanel som SMS. Den grundlæggende tankegang bagved vores færden i branchen og vores tilknyttede markedsføring har i mange år været bygget på, at vi ville bryde den traditionelle og lidt kedelige adfærd i markedet.

sms og effekt

Det var tydeligt at branchen var ”faldet til”, og mange blot gjorde det samme i dag, som de havde gjort for 5 år siden. Udviklingen i branchen var minimal, og en oplagt mulighed for at være nyskabende og forsøge at gøre det hele på en anden måde, var tilstedeværende.

Hvad gjorde vi så? Vi satte os for at fremvise overfor markedet, at vi konstant var på forkanten med udviklingen. Vi ville skabe et brand, som dem i branchen man gik til, når man skulle have den bedst opdateret ydelse – hvor man ikke kigger på prisen men derimod kvaliteten og de tilknyttede services.

Grundlæggende satte vi os ned og analyserede markedet og konkurrenterne, hvor det var, at de var stærke og svage. Handelsskolens simple teorier og metoder kan sagtens ligge til grunde for nutidens brancheanalyser.

Det grundlæggende budskab fra analyserne var, at markedet som en helhed ikke udviklede sig, eller hvis en udvikling var tilstedeværende, ikke fremviste denne overfor kunden. Herudover var der kun på meget få områder fokus på at give kunderne ”noget” inden købet, og kunderne blev kun indhentet i slutfasen af købsprocessen.

Billede #2
Eksempler på udviklingen i hjemmesidedesign på inmobile.dk. Disse ændringer er forekommet efter analyse af data, markedet og kundeanalyser.

Den første svaghed havde vi allerede taget til os, da vi løbende udviklede produktet til et højere niveau. Fokus var på et simpelt og brugervenligt produkt, som kunne fange folk uden en forgående teknisk viden. Fokusset blev efterfølgende på at fremvise vores udvikling – indenfor produkt såvel som vidensniveau – ved at have et konstant fokus på udviklingen af vores synlige elementer på hjemmesiden.

Herved blev både bloggen og hjemmesidedesignet vægtet højt, og der gik ofte ikke over 4 måneder, før Inmobile.dk havde nyt eller store ændringer i designet. Dette betyder ligeså, at Inmobile.dk står overfor endnu en opdatering og udbygning af hjemmesiden i starten af 2016.

Spildte vi vores tid med konstant at udvikle vores hjemmeside? Nej, vi fremviste overfor kunderne en virksomhed i konstant udvikling, og skabte herved de grundlæggende elementer i den ønskede brandidentitet. På trods af dette skal det selvfølgelig også nævnes, at vi sideløbende havde et stort fokus på konverteringer til demoversionen, nyhedsbrevet etc.

Billede #3

Hvad har vi lært af Inmobile.dk

Hvad jeg især har lært af at arbejde med Inmobile.dk er, at man tidligt i forløbet skal vurdere markedet og konkurrenterne, og hvordan man adskiller sig fra disse. Ligeså er det ikke altid de omkostningstunge tiltag, som skaber de bedste resultater, og de lavpraktiske tiltag kan ligeså skabe resultater.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *