Hvorfor skralder danske studerende?

På mit studium i Århus på 3. semester lavede jeg en kvalitativ undersøgelse omkring hvorfor danske studerende skralder mad fra containere på trods af, at de modtager SU. og er nogle af de rigeste unge mennesker i verden?

Eftersom den kvalitative undersøgelse er 23 sider lang, så har jeg kopieret indledningen og konklusionen, som en teaser for de interesserede der ligesom mig har undret sig over fænomenet samt de studerendes tilgang til det.

Resten af undersøgelsen kan læses via PDF filen længere nede på siden.

God fornøjelse 🙂

Indledning:

Danske studerende. De bor i Danmark, de kommer fra middelklasse hjem, de modtager Statens Uddannelsesstøtte, og har et fritidsjob. På trods af gode livsvilkår, vælger de alligevel at skralde.

Siden stenalderens køkkenmøddinger har skraldning været et tabu i samfundet (Jyllandsposten, 2009). Et fænomen, de fleste forestillede sig, hørte blandt hjemløse. Dog er der de seneste par år kommet en helt ny subkultur af unge studerende, der roder i beskidte containere og skraldespande for at finde mad.

De kalder sig ”skraldere” og kommunikerer sammen over hele landet via hjemmesiden Gratismad og forskellige Facebooksider. At skralde er at finde kasseret mad o.l. som andre mennesker har efterladt (Jyllandsposten, 2009) Det anslås, at butikkerne årligt smider over 400.000 ton madvarer ud. Knap 90 % af disse er spiseligt (Danmark ifølge Bubber 2011: Skrald til middag).

Eftersom de fleste danske studerende skraldere kommer fra en af de fire sociale grupper i samfundet der udgør knap 88 % af den samlede befolkning i Danmark (Kaare Svalastoga, 1953: bilag 1 note), modtager SU og har et fritidsjob, vil jeg mene, at de økonomisk set ikke har brug for at skralde. Derfor må der ligge nogle andre faktorer bag fænomenet.

Denne nysgerrighed bunder ud i mit forskningsspørgsmål:

– Hvorfor skralder danske studerende?

Min metodiske indgangsvinkel er kvalitativ. Den kvalitative tilgang er valgt, fordi denne tilgang er velegnet, når man ønsker at opnå indsigt i menneskers livsverden, og fordi den kvalitative metode vil give adgang til nuancerede svar og dybere argumenter hos den valgte målgruppe (Ritchie & Lewis, 2003:26).

Jeg vil igennem et semi-struktureret dybdeinterview interviewe to erfarende skraldere og en ny skralder for at opnå en større generaliserbarhed, da skraldere kan have forskellige tilgange til fænomenet. For yderligere at forstå fænomenet og bekræfte validiteten af empirien vil jeg begive mig ud i felten og observere, hvad skraldning er, på egen hånd.

Første del af opgaven omhandler, hvilken metode, jeg har valgt, samt hvilke overvejelser, der ligger bag valget af metode. I anden del af opgaven vil jeg kort redegøre for mit teoretiske framework, samt hvorledes teorierne bidrager til undersøgelsen. Afslutningsvis vil jeg i tredje del af opgaven analysere empiri fra interviewene ud fra teorierne og behandle i del to. Teoridelen vil bestå af Rational Choice og Utilitarismen, der begge kan forklare den sociale adfærd og natur hos den valgte målgruppe.

Konklusion

Igennem denne kvalitative undersøgelse har jeg målt fremtrædende karakteristikker hos den valgte målgruppe af danske studerende som skralder, med henblik på at finde ud af, hvad deres bevæggrunde er. Ved hjælp af adfærdsteorierne Utilitarismen og Rational Choice, har jeg kunne inddele informanterne i to grupper.

Sebastian og Runes bevæggrunde for at skralde bunder i flere af de samme ting – der er dog et par undtagelser, som adskiller disse to informanter. Analysen viste, at begge informanter var præget af deres forældres opdragelse, når det kom til økonomisk forbrug og miljøholdninger. Sebastian og Rune har igennem opdragelsen fået et solidarisk livssyn, som afspejler sig i en Utilitaristisk adfærd.

Ved at Sebastian og Rune skralder, så er de ifølge dem selv med til at bekæmpe madspildsproblemet og dermed fremme alles velfærd. Rune går i en højere grad op i hans holdninger end Sebastian.

Men hvad der er vigtigt at bide mærke i er, at Rune og Sebastian begge påpeger, at de kunne blive endnu bedre til at spise sundere og gøre mere for alles velfærd. Grunden til, at dette ikke lykkes for dem, er dovenskab nedprioritering af madbudgettet. Da Rune og Sebastian begge har et ønske om at hjælpe samfundet med at bekæmpe madsspild, så hjælper de samtidig dem selv.

Ingen bøger, hjemmesider eller nyheder har endnu udtalt, at skraldning har hjulpet fleres velfærd end de enkeltes. Deres Utilitaristiske handlinger kan derfor argumenteres for at være præget af en smule egennyttemaksimering, og dermed Rational Choice – I sidste ende hjælper de mere dem selv, end de hjælper helheden.

Anonyms holdninger faldt meget hurtigt ind under Rational Choice. Hans forældre har også haft indflydelse på hans livssyn i og med, at han det meste af sit liv har været forkælet (Anonym, 3:13) og fik, hvad han pegede på. Dette resulterede ifølge ham selv i, at han aldrig sparede på sine ressourcer og var meget lidt solidarisk.

Hvad angår madvaner, økonomi og livstil har Anonym været egennyttemaksimerende hele sit liv. Han går meget op i sin karriere, og det afspejler sig i hans forhold til skraldning. Den eneste grund til, at Anonym skralder er, at det er utrolig let for ham. Madspildsproblemer har ingen interesse. Han ønsker at spise sundere, men på grund af den travle hverdag er det svært.

I forhold til min hypotese, kan jeg bekræfte at informanterne skralder for at bekæmpe madspild, og for at spare penge. Men også på grund af andre årsager, så som dårlig budgettering og dovenskab. En ny undersøgelse med meget fokus på budgettering og dovenskab, ville derfor være meget interessant at udføre.

Jeg kan derfor konkludere, at de valgte informanter skralder af flere årsager. På trods af, at alle tre modtager SU og arbejder, er skraldning ifølge dem et fænomen, som kan hjælpe flertallet eller den enkelte. Deres forældres opdragelse har resulteret i deres mange holdninger og livssyn, og kan derfor anses som en meget vigtig faktor.

Dårlig budgettering er en anden faktor som fraholder informanterne fra at yde deres optimale i forhold til enten fremme alles velfærd eller deres egen.

Læs resten via PDF filen forneden:

Sasa Kovacevic kvalitative undersøgelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *