Højkonjunkturen i Europa 1950-1973 samt europæisk integration

Jeg har netop afleveret en skriftlig eksamen i Europas Økonomiske Historie. For dem som interesserer sig for økonomi med udgangspunkt i De Gyldne Tider (højkonjunkturen 1950-1973) samt europæisk integration kan opgaven være relevant til skolebrug eller fritidslæsning.

I forhold til spørgsmål 4 har det været svært at indrage noget faktuelt om sammenhængen mellem højkonjunkturen og den europæiske integration. Der er utrolige mange egenskaber at tage højde for, da det ikke kun er et sociologisk spørgsmål om hvordan mennesker føler omkring deres europæiske identitet, det er ikke kun et spørgsmål om nødvendighed og det er ikke et spørgsmål som kan forklares via forskellige former for integrationsteorier.
 Det er i høj grad økonomisk, filosofisk osv. Med andre ord kunne man skrive en Phd afhandling omkring økonomiske sammenhænge af konjunkturen og Europas institutioner. Det er ærgerligt at eksamensopgaven kun varede 12 timer.

Der ønskes en karakteristik af højkonjunkturen i Vesteuropa i efterkrigstiden frem til 1973.

højkonjunkturen i europa

Indenfor økonomi gør man brug af bruttonationaleproduktet, BNP, til dannelsen af et indblik i værditilvæksten for produktionen i et givent land. Nogle år stiger BNP og andre år falder BNP. Når man ser en stigning i et lands BNP kalder man dette et økonomisk opsving. Varer dette økonomiske opsving i flere år kalder man det for en højkunjuktur. Fra 1950-1973 blev Vesteuropa mødt af De Gyldne Tider blandt økonomer. Ifølge European Economic History pensumbogen bar denne højkunjuktur vækstrater med sig der var 4-5 gange højere end i årene 1913-1950. Dette er dog ingen overraskelse i og med at 1913-50 havde to verdenskrige samt en depression i slutningen af 20erne der medførte protektionistiske politikker.

Efter 2. Verdenskrig begyndte Europa ikke kun at genopbygge bygninger og veje, men også det økonomiske system. Det vigtigste blandt politikkerne og verdenslederne var, at undgå det som vi kender som 1930ernes handelskrige.  I midten af 1950erne da de meste af genopbygningen var færdigt fremgår det af kilder hos WTO fra april 2011, at verdenshandelen steg med 6-12 % pr. år. En vækst hidtil uset i historien.  I efterkrigstiden var  der fokus på, at få struktureret et liberalt og frit handelssystem. GATT blev oprettet i 1947 med henblik på at skabe større samhandel iblandt de europæiske lande og at gøre denne tilgængelig igennem fjernelsen af handelsforhindringer, eller andre slags restriktioner. Efterfølgende opstod EF i 1957, og EFTA i 1959 der i dag stadig har essentielle roller hvad angår stabiliteten i den økonomisk udvikling og frihandel.

Højkonjunkturen i Vesteuropa fra 1950-73 var ydermere præget af flere karakteristika.

Den omtalte vækst var i særdeleshed ikke lige fordelt iblandt de forskellige sektorer i de vestlige europæiske lande da industriproduktionen stod for størstedelen hvilket medførte at kapital investeringen hovedsageligt koncentrerede sig omkring de større byer. Industriproduktionen var i slutningen af 1950 særligt fleksibel til at imødekomme forbrugsbehov  som opstod ifølge produktionen af den internationale højkonjunktur.  Den største del af væksten i industriproduktionen fandt man i det tertiære erhverv, som er tjenesteydelser og service. Årsager til at det tertiæere erhverv voksede sig så stort er grundet væksten i den offentlige sektor.  Netop pga. denne generelle højkonjuktur kunne man på mange måder sige, at velfærdsstaten og dermed det offentlige blev en reel mulighed.  I de gode økonomiske tider  faldt arbejdsløsheden, og flere kunne derfor bidrage til velfærden. Landbruget faldt bagud i Danmark da de største Vesteuropæiske lande var begyndt at have egne nationale landbrugsproduktioner. Det betød at flere og flere mennesker, ikke kun i Danmark, men også i resten af Vesteuropa flyttede fra land til by da langt størstedelen af arbejde og uddannelse fandtes der.

Den økonomiske vækst gav en stigning i samfundets velstand. Det kunne blandt andet måles på stigningen af forbruget af varer, som før i tiden blev betragtet som luksusartikler. Disse kunne være alt fra køleskabe, tv-apparater til biler og større boliger. Tager vi Danmark som et eksempel; i takt med at flere og flere mennesker fik biler opstod der et behov for en større udbygning af vejnettet. I starten af 60erne blev der stillet bedre finansieringsforhold til danskerne, dette resulterede i et kæmpe boom indenfor parcelhusbyggeriet. Ifølge Danmarks statistik: 60 år i tal fra 2009 kan vi se, at Danmark havde meget høje vækstrater i BNP frem til 1973, tilsvarende med en årlig produktion på 2-5 %. Med andre ord betyder det at der var store stigninger i produktionen, og dette krævede store mængder af ny arbejdskraft. Danmark opnåede den fulde beskæftigelse efter at have fået flere kvinder på arbejdsmarkedet samt inviteret gæstearbejdere fra lande som Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet.

Politikerne huskede på 1930ernes uheldige oplevelser med det frie laissez-faire marked som ifølge Adam Smith klarede sig selv uden reguleringer og indblanding. I takt med at John Maynard Keynes prægede det økonomiske tankesæt fik politikerne øjnene op for de værktøjer der nu var stillet til rådighed for at planlægge økonomien. Man ville for alt i verden undgå en gentagelse af destabiliseringen som var et resultat af den nationalistiske politik som blev ført igennem af protektionismen efter 1. Verdenskrig. Landene i Vesteuropa (og USA) begyndte derfor, at fordele deres finansielle ressourcer ved at anvende en ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Dette virkede og John Maynard Keyenes popularitet steg gevaldigt i takt med at de fleste Vestlige Europæiske lande havde høje investeringer, flot vækst og stabilitet. For yderligere at undgå et sammenbrud i verdenshandelen som i 1930erne opførte man et internationalt system i form af institutioner og aftaler.

De Vesteuropæiske lande skulle ikke længere have mulighed for, at devaluere og på den måde eksportere arbejdsløshedsproblemer til udlandet. Det betød derfor at en af de første aftaler blev indførelsen af Bretton Woods systemet i 1944 som havde til formål at stabilisere det internationale handelssystem igennem et fastkurssystem. Med andre ord betød det, at de deltagende valutaer var låst til dollaren, og hvis de var over eller under ville de kunne blive devalueret eller revalueret.  Opsummerende kan man konkludere at i perioden efter 2. Verdenskrig var præget af en ny form for økonomisk politik. Institutionelle rammer var oprettede for, at sikre at der ikke længere ville komme handelsbarierer imellem lande, og på den måde undgå økonomiske nedture som set i 1930erne. Perioden 1950-1973 i Vesteuropa kendetegnes for gode tider med investeringer, forbrug og en utrolig lav arbejdsløshed.

Der ønskes endvidere en diskussion af mulige forudsætninger for højkonjunkturen.

Der findes flere årsager til, at højkonjunkturen i 1950-1973erne opstod.  De massive ødelæggelser efter 2. Verdenskrig havde efterladt Europa totalskadet, og der var brug for genopbygning. Man kan på mange måder betragte Marshallplanen, som hjertestarteren for Den Gyldne Periode. Hjælpeplanen fra USA blev lanceret i 1948/49 af flere årsager. Erfaringer viser at dårlig økonomiske tider har tendenser til, at føre til kommunistiske tilslutninger. USA lå på mange måder i en ” ideologisk krig” med Østtyskland og Rusland, og en tilslutning af andre europæiske lande skulle undgåes . For det andet kunne USA igennem Marshallplanen indgå partnerskab med de pågældende lande, og på den måde i fremtiden undgå økonomiske kriser. For det tredje havde de massive ødelæggelser af Europa mange investeringsmuligheder der kunne generere større afkast.

Andre forudsætninger for de høje vækstrater i Vesteuropa kan forklares igennem ”Udbudssiden”.

Udover Marshalplanen som satte arbejdet i gang i Vesteuropa, særligt Tyskland, så var efterkrigstiden en periode som bød på bedre handelsbetingelser imellem landene. De dårlige tider i 1920erne og 1930erne havde holdte investeringerne nede i rigtig mange år med protektionisme. Konsekvensen af dette var en dårlig produktivitetsudvikling samt en fastholdelse af beskæftigelsen i ineffektive sektorer. Dette skabte automatisk en stor efterspørgsel efter investeringer efter skabelsen af Bretton Woods systemet. Desuden havde krigen i Europa skabt en stor teknologisk udvikling, som pludseligt kunne anvendes til civile gøremål, og med faldende priser på råvarer i forhold til industrivarer steg væksten år for år.
Som beskrevet j.f. spørgsmål 1. skete der en stigning i industriproduktionen, som fik folk til at flytte til byen for at søge arbejde. Kvinderne kom også på arbejdsmarkedet, og der var pludselig endnu flere arbejdere grundet større efterspørgsel på et større udbud. Befolkningens lønninger steg på grund af en stigende efterspørgsel og produktionsomkostninger som faldt . Dette fik velstanden til at stige således befolkningen kunne forbruge yderligere.  I og med købekraften blev større, så blev produktiviteten også. Når produktiviteten af varer stiger, så er afsætningen hos virksomhederne større.  Større afsætning, grundet mere intens kapital investering får virksomhederne til at producere mere realkapital  som herefter kan inddeles i to genrer:

·         Kvantitativ faktor-input

·         Kvalitativ faktorproduktivitet

Under den kvantitative faktor-input producerer virksomhederne flere maskiner, og under den kvalitative faktorproduktivitet, producerer virksomhederne bedre maskiner. Disse to former for realkapital er en forudsætning for gode tider i industrien.  En anden faktor som har indflydelse på en af de mange forudsætninger er atomkraft. Da Kul- og StålUnionen kom til i 1951 med intentionen om at forebygge mod krig i Europa blev atomkraft på mange måder ikke længere nødvendigt indenfor krigsførslen Derfor besluttede de politiske ledere, at benytte atomenergien på andre produktive måder som førte til bedre produktivitet i industrien. Denne form for realkapital placeres under den kvalitative faktorproduktivitet. Med strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet, færre handelsrestriktioner og flere i arbejde kan man på mange måder sige, at disse faktorer havde stor indflydelse på højkonjunkturen fra 1950-70erne. Der findes dog også andre politiske og institutionelle faktorer, som også har haft en vis indflydelse i Den Gyldne Periode.

Perioden var også præget af politisk indblanding som aldrig før. Keynesianismen havde vundet over monetarismen, og i det perspektiv kom den mere aktive økonomiske politik i 1950erne og 60erne til at fremstå som yderst succesfuld sammenlignet med 1930erne. Politikere kunne nu styre økonomien igennem en ekspansiv finanspolitik, som karakteriseres ved at finansloven opererer med et underskud på statsbudgettet. Heri sættes der gang i økonomien via de lave renter som avler nye  investeringer og dermed fører til  øget efterspørgsel og en øget beskæftigelse. På længere sigte ville en ekspansiv finanspolitik øge renterne samt statens gæld og gøre lånet for dyrt at fortsat optage. Dette resulterer dermed i en recession, men John Maynard Keynes og en britisk økonom Bill Phillips fastslog ,at regeringer blot skulle vende den ekspansive politik til en kontraktiv og på denne måde undgå inflation.

De umiddelbare årsager til den kraftige vækst i de vestlige lande fra slutningen 1950erne til 1970erne var årsager som f.eks lave skatter, fred blandt de kapitalistiske lande og stater som fastsatte overordnede regler og normer uden at blande sig for meget i borgernes, virksomheder eller andre entiteters dispositioner. Skattetrykket i Danmark var i 1960 på en ca. 25 % på niveau med det amerikanske, og det var også i årene omkring 1960, at Danmark oplevede de højeste vækstrater i sin historie.

Det kan diskutteres om hvor langt højkonjunkturen ville være kommet hvis det ikke var for opbremsningen med oliekrisen i 1973. Med den erfaring vi har i dag angående ekspansiv og kontraktiv pengepolitik, ville højkonjunkturen ikke kunne have fortsat for evigt. I USA var inflationen på vej allerede i 1960erne. Havde det ikke været for oliekrisen så ville udfaldet måske have været endnu større når boblen punkterede. En anden ting som kan tages i betragtning er Marshallplanens virkning. Der er ingen tvivl om at den kickstartede væksten i Europa, men på grund af det økonomiske samarbejde stiftet efter 2. Verdenskrig forude Marshallplanen, havde det blot været et spørgsmål om tid før Europa selv havde været på rette kurs.

Der ønskes også en diskussion af mulige årsager til, at højkonjunkturen ikke fortsatte efter 1973.

En af de mest bemærkelsesværdige årsager til, at højkonjunkturen stoppede i 1973 er oliekrisen i mellemøsten. Op indtil dette tidspunkt var verdensøkonomien i 1960erne præget af en økonomisk fremgang som aldrig før set. Stigninger i produktionen øgede et stort behov for arbejdskraft, som gav fuld beskæftigelse i de fleste vestlig lande. Mange økonomier troede at man var sluppet fri for arbejdsløsheden for altid. Men det viste sig, at de tog fejl.

Yom Kippur-krigen imellem Israel og Egypten den 6 oktober 1973 udløste en økonomisk krise de færreste troede var muligt. På grund af at Israel udvidede sine arealer var dette en torn i øjet for Egypten og Syrien. USA støttede Israel, og de arabiske lande støttede Egypten og Syrien. Dette resulterede i at OPEC-landene lavede en olieembargo, som fik alvorlige konsekvenser. Oliepriserne steg i Europa, men siden Europa og USA var de største købere af olie besluttede de arabiske lande at slutte embargoen, og åbne op for handel igen. Dog med forhøjede priser på olie. Det er værd at bemærke bytteforholdene imellem OPEC-landene og Vesten spillede en vigtig rolle. I alt sin enkelthed blev de vestlige landes bytteforhold med de arabiske lande forringet. Alt andet lige blev OPEC-landenes byttesituation forbedret, og de kunne derfor sætte en højere pris på olien.

Hvilke konsekvenser havde det for den Europæiske økonomi?

Oliepriserne blev hævet til det firedobbelte hvor dette blev starten på den økonomiske krise. Europa var på daværende tidspunket grundet dets industrilande afhængige af olien.

oliekrisen

I og med at olieprisen stiger køber vi færre mængder, som efterfølgende mærkes i de andre sektorer i økonomien, hvilket yderligere trækker i den økonomiske kæde. Når et lands importudgifter stiger, ender landets betalingsbalance i underskud. Prisniveauet på almindelige varer stiger, og virksomhederne er tvunget til at skære ned i produktionen samt i udbetalinger af løn. Arbejdsløsheden steg  og de gode tider, som man kendte var dermed ovre. Da lønningerne ikke steg faldt købekraften. I stort set de fleste danske hjem benyttede man oliefyr, og det fik regningerne til at stige overalt.  Eftersom købekraften faldt ligeledes gjorde efterspørgslen det også. Er der ingen efterspørgsel efter varer har virksomhederne ingen at sælge produkter til. Beskæftigelsen kommer i bund, og det resulterer i at de offentlige finanser også falder eller bliver forringet. Med andre ord var politikkernes 7 økonomiske målsætninger om økonomi gået i vasken.

Det er derimod i hårde tider, at nye tiltag bliver truffet. Danskerne fik fokus på energipolitik og atomkraft, og mange af de vestlige lande gik tilbage til kul. Alternative energiformer som vind og naturgas blev indført, så på mange måder kan man sige at disse er spil-over af oliekrisen. Valgsituationen for politikkerne var utrolig problematisk. Man kan altid føre en økonomisk politik, men de eksisterende valg man kan træffe er blevet dårligere end før krisen. I Danmark var arbejdsløsheden lille på 3-4 % før oliekrisen, men oliekrisen bragte en konjunkturarbejdsløshed.  Når inflation og arbejdsløshed kommer på samme tid kaldes det for stagflagtion. Den kan de økonomiske værktøj ikke styre på samme måde, som krisen i 1930erne eller i 2008.

Der var også andre faktorer som spillede sig ind ved højkonjunkturens ende. Som beskrevet i j.f. spørgsmål 2 var lønningerne i 1960erne begyndt at stige, som medførte at arbejdsmarkedet og arbejdskraften mistede sin fleksibilitet som indtil videre havde karakteriseret den. Disse vækstrater skabte inflation, og i takt med at det blev sværere at købe og sælge valuta imellem landene forsvandt pris-stabiliteten. Bretton Woods systemet ophørte mellem 1971-1973 på grund af inflation og handelsbalance underskud i USA. Det betød at andre lande som havde deres valutaer fastlåst til dollaren mistede værdi.  Dette medførte at D-marken blev gjort flydende i maj 1971, og allerede i september samme år besluttede USA at ophæve sin”Gold-standard” på grund af en stigende efterspørgsel efter dollaren og manglen på guldreserver.

Endelig ønskes en diskussion af samspillet mellem højkonjunkturen og den europæiske integration.

For forstå samspillet imellem højkonjunkturen og den europæiske integraton vil jeg komme ind på en introduktion om hvad EF og EFTA samarbejdet betød for økonomien samt hvordan økonomien medførte interessen for yderligere integration.  Jeg vil desuden bruge E.B Haas neofunktionalisme og se på nogle af de træk som medførte at en integrations politik blev taget i brug.

Sammenslutningen af et samarbejde indenfor Kul- og Stål Unionen lagde interessen for Danmarks indtrædelse i EF. De mange års høj-og lavkonjunkturer viste sig at være af den stabiliserende slags, og dermed skabte det interesse for et energi afhængigt land som Danmark. Selv i dagens Danmark importeres der stadig flere millioner tons kul fra lande rundt omkring i verden hvilket historisk set altid har udformet sig i underskud på handelsbalancen hvad angår import og eksport. Til dette indtrådte man i et nyt system som efter oliekrisen i 1973 skulle vise sig at være mest ønsket. For ethvert land gælder det at transport, udveksling af goder, og varme samt elektricitet til huse, lys etc. er i udvikling. Bliver et land ramt af en oliekrisen som i 1973 stiger priserne, og gør at sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel forværres. Skulle situationen fremstå omvendt, dvs. et overskud af energi til lave priser, indstilles markedet til at fokusere på andre områder end lige præcis dette da det ikke længere er et problem.

EF hed oprindeligt i 1957 EØF Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Lige siden starten af EU har den første søjles hensigt været integration. Målet var at skabe et fællesmarked for samhandel og frie transaktioner. Heri indgik der en fællestoldmur og et fælles samarbejde indenfor f.eks landbrug. Organisationer som Euratom og EKSF blev anset som værende en del af EØF samarbejdet ved underskrivelsen af traktaten fra 1967, og selvom disse tre organisationer reelt set arbejdede side om side, var de netop dette; tre organisationer som sideløbende arbejdede sammen. Med andre ord var organisationerne separeret men arbejdede side om side. EFTA kom til under Stockholms konventionen som trådte i kraft i 1960 som en reaktion mod EØF samarbejdet. Her lagde man fokus på samarbejdet indenfor handel. Man mente at en mellem-organisation var mere end nok til at fremme velstanden som opstår via handel. Efterfølgende deltog flere lande med Danmark som det første, med i EØF i 1973. Som kendetegn til at skille det  fra EØF samarbejdet er toldmuren det mest fremtrædende eksempel. I EFTA var medlemsstaterne frie til at fastsætte og bestemme selv hvordan disse skulle justeres, med henblik på at sætte taksterne så tæt på nul som muligt for at fremme handlen.

europæisk integration

Ernst B. Haas Neofunktionalisme udvælges her som værende den mest passende teori til at forklare de første 20 års integration på europæisk plan efter højkonjunkturen, hvor intergovernmentalisme gør sig relevant efter dette. Som Jean Monnet visualiserede ville de forskellige sektorer medføre spillover i andre sektorer. I de første 20 års integration viste det sig, at en utroligt stabil og vækst-præget periode var i fremgang. Udgangspunktet fandt man ikke i antagelse om en højere europæisk  ånd,  som Haas mente ikke var nogen drivkraft. Hass argumenterer for at det var de økonomiske aktørers søgen efter profit og, at de pressede deres regeringer til at indgå kompromiser, eller handel, med andre lande i europa og dermed sikre større stabilitet.

Ud af dette kom ideen om spillovers. Et er at det funktionelle spillover, som Haas beskriver var et samarbejde mellem de økonomiske aktører, som derefter avler et samarbejde på et politiske plan til at yderligere åbne op for et større samarbejde hvor de økonomiske (private) aktører startede  med at handle, og hvor exogene faktorer lægges der ikke meget vægt på, spillede en rolle i ledene fra oprettelsen af Euratom til samarbejdet om  genanvendelig energi efter oliekrisen. Den anden spillover effekt er den politiske spillover. Her forklares hvordan teknokrater ved at anvende magt og beslutninger overfor visse sektorer skaber en situation hvor disse igen må gribe ind og integrere yderligere, som også understreges via større indgreb og større politiske institutioner til varetagelsen af de forrige. Hertil kom det at de økonomiske aktører på markedet indså fordelen ved at benytte sig af statens organer til at fremme både hvad angår energi produktiviteten og energi produktionen ved større sammenslutning på det supranationale plan. Ideen har været anvendt hele vejen op til 1970erne hvor en ny bølge af integration startede med lande som Danmark der forlod EFTA samarbejdet for at detalge i EØF samarbejdet.

Hvad skyldtes dette system skifte?

Her er fokus ikke kun på hvad de europæiske medlemstater sidder og beslutter. Fokuset er hellere ikke på processen karakteriseret af præferencer som menes at være til fordel for den givne stat hvorefter en handelssituation opstår for at få ønsket opfyldt, som understreget af forfatter Andrew Moravschik i sin version om Liberal intergovernmentalisme hvor det er borgerne som forhandler sig til dets repræsentative politikere som derefter på supranationalt plan sammenhandler for at få deres ønsker opfyldt.  For at reflektere over den sociale stabilitet efter 2. Verdenskrig skal vi udover at låne Haas Neofunktionalisme kastet blikket på de økonomiske faktorer. At sammensmeltningen af kul-og stål fabrikker over Europa som led i et diplomatisk samarbejde for at frembringe stabilitet havde stor betydning for integrationen, således havde økonomiske koncepter også.  Jeg har indtil videre konkluderet i de tidligere spørgsmål, at perioden 1950-1973erne var karakteriseret som en periode med mindre recession.

Hvad kan dette skyldes udover den europæiske integration?

Der skal lægges vægte på forskellen mellem udvidelsen af pengemængden som finder sted i form af centralbanker der trykker flere penge der  får priserne til at stige, og forskellen fra et embargo på olie som får priserne til at stige akut og hurtigt da entreprenører altid reagerer på mangel. To forskellige koncepter som til sammen har den voldsomme effekt at forringe købekraften. Med andre ord blev det en af årsagerne til interessen for større og dybere europæisk samarbejde fandt sted. De anvendte økonomiske teorier duede ikke længere da man ellers som før havdet regnet med kunne stimulere økonomien som var det 20 århundredes store legat til økonomi i praksis og en af de store teoretiske fundamenter.

De fremtrædende økonomer indenfor konjunkturteori var som nævnt j.f. spørgsmål 2 John Maynard Keynes. Spørgsmålet lød på om det var statsstyringen af pengemængden eller om det var markedets kræfter som skulle sættes til værks. På markedets side stod F.A. Von Hayek som fik en nobel pris for sit konjunktur arbejde, bedre kendt som den østrigske konjunktur cyklus, The Austrian Business Cycle Theory. Hayek forklarer hvordan en udvidelse af penge mængden automatisk medfører en krise. Dette skyldes at entrepenører fejlinvesterer takket være de kunstigt lave renter som uundgåeligt må følge efter en kredit-ekspansion. Før eller siden må investeringerne likvideres for at udbud og efterspørgsels kurverne kan udligne hinanden.

Hvor Hayek mente at central planlægning var umuligt stod Keynes i spidsen og mente at markedets kræfter var upålidelige til håndteringen af pengemængden. I midten af disse to sværvægtere stod monetaristerne fra Chicago som stadig i dag mener, at så længe den stigende pengemængden dvs. inflationen fra centralbankerne holdes på et niveau omkring de 2 % årligt, ville en central styring være det bedste ønske. Alle disse 3 teorier har været anvendt rundt omkring i de forskellige lande. Såvel USA som Danmark og Iran har brugt en seddelpresse til at finansiere deres omkostninger. Den sidste til at komme med i spillet er den Europæiske Centralbank. Efter 2. Verdensrkrig brugte man Keynes tese til at få staten til at stimulere økonomien. Andre steder så man muligheden for et reduceret brugen af ekspansiv og kontraktiv finanspolitik som anbefalet af Hayek. Som regel kan det opstilles sådan: de fleste lande som bruge monetarismen var lande der placerede sig til centrumregeringer. Hayeks base var højre-orienterede regeringer og Keynes venstre-fløjs regeringer.

hayek og keynes

At samarbejdet indenfor integrationsteori har været effektivt ses dagen i dag i form af den supranationale dimension som konstant udvides. De første 20 år efter 2. Verdenskrig var markante grundet den massive destruktion som 2. verdenskrig havde skabt og alle de andre nævnte faktorer i j.f. spørgsmål 2. Til dette var et samarbejde i form af Kul-og stål unionen ideelt til stadigt at bygge et nyt Europa op hvor en af de mest vigtigste resourcer var garanteret konfliktfri, nemlig energi. Udover disse tiltag som kan beskrives via integrationsteorierne der blev fremlagt tidligere, gjorde det økonomiske sig gældende ved at man satsede på Keynesianismen til at bygge et nyt Europa op. På samme tid er det værd at nævne at man anvendte ikke Hayeks konjuktur teori om at fejlinvesteringer opstår ved udvidelse af pengemængden i form af stimulationer til økonomierne i stedet anvendes keynesiansimen stadig dagen idag, hvilket betyder der ingen grænse er på antallet af trykte pengecertifikater i cirkulation.

Det er interssant at kigge på udviklingen efter oliekrisen i 1973. Oliekrisen i 1973 betød at adskillige stater skulle nu til at vende blikket indad på en national energipolitik. Dette medførte at andre metoder som kul blev taget mere i brug i Danmark, men også at et nyt samarbejde nu fremstod som mere attraktivt da det ville kunne fremskynde nye arbejdspladser og vækst via det supranationale og en fælles fond til investeringer. Motivationen var selvstændighed indenfor energi produktionen. Denne var nu mere opnåelig via politisk samarbejde i stedet for det tidligere samarbejde på markedets vilkår. Når økonomiske og sociologiske elementer blandes sammen gives der muligheder for en dybere integration. Et stærk integrations samarbejde banede vejen for motivationen til at deltage i EFTA samarbejdet takket været de forhenværende års højkonjunkturer indenfor EF.

Læse mere om højkonjunkturen, oliekrisen samt om europæisk integration

http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/hoejkonjunkturen-1958-73/

http://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%B8strigske_skole

http://da.wikipedia.org/wiki/John_Maynard_Keynes

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_efter_1945/oliekriser

http://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/infl.aspx

6 thoughts on “Højkonjunkturen i Europa 1950-1973 samt europæisk integration

  1. @Søren

    Jeg beklager. Det er noget af en fejl jeg har begået. Jeg var ikke tydelig nok omkring hvad jeg mente. Jeg er enig med dig, at man var utrolig protektionistisk på det tidspunkt.

    Forskellen mellem situationen efter 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig lå i virkeligheden i arven fra førkrigstiden. Efter 1. Verdenskrig havde man et velfungerende markedsbaseret økonomisk system, og velfungerende førkrigsguldfod i frisk erindring.

    Men efter 2. Verdenskrig kunne man se tilbage på 1930erne og mistilliden til markedet var meget større. Derfor søgte man efter 2. Verdenskrig langt mere tøvende tilbage mod markedsøkonomien, og tog Keynes teorier om aktiv økonomisk styring af den indenlandske økonomi i praksis.

    Det skulle istedet for have skrevet. Men når man er tidspresset under eksamener kan man have en tendens til at begå brølere.

    Lad os håbe at censor og lærer ikke straffer mig for meget 🙂

    @Martin

    Det burde ikke kunne lade sig gøre eftersom mit indlæg kom op på nette EFTER jeg havde afleveret eksamensopgaven.

    Mvh

    Sasa Kovacevic

  2. Man må håbe at de ikke lige kører den gennem et tjek for copied content – man ved aldrig om de rent faktisk kunne finde på at kalde det for snyd? 😉

  3. ‘Politikerne huskede på 1930ernes uheldige oplevelser med det frie laissez-faire marked…..

    ….et resultat af den nationalistiske politik som blev ført igennem af protektionismen efter 1. Verdenskrig.’

    Var det protektionisme eller var det laissez-faire?

    Jeg er bestemt ikke af den opfattelse at 1930’erne var præget af laissez-faire.

    Med hensyn til den såkaldte oliekrise, er det værd at bemærke at priser altid forandrer sig. De høje kartelpriser fra OPEC dannede jo grundlag for at åbne andre oliekilder udenfor OPEC, som kunne sikre at kartellets priser ikke blev for høje. Hvis noget har ødelagt de vestlige økonomier, må det først og fremmest være den voldsomme ekspansion i velfærdsstaten som genneførtes i netop de år.

  4. Hej Sasa

    Jeg synes at din opgave er ganske god taget i betragtning af at du kun havde 12 timer til at dække nogle forholdsvis komplekse emner. Du tager niveauet højt op særligt omkring spørgsmål 4. Det ville ikke overraske mig hvis karakteren var 10 eller 12.

  5. Hej Emil.

    Tusinde tak!

    Det første som du skriver om var naturligvis ikke en del af min eksamensbesvarelse. Jeg tog det med herinde for at det ikke skulle virke for “tør” 🙂

  6. Fedt indlæg og et interessant emne.. Men kunne godt undvære dine indledende beskrivelse af at der er tale om en eksamensopgave, og at man kunne skrive en Phd om emnet, men alt i alt interessant læsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *