Content is king”-princippet hersker i høj grad digitalt

Ovenstående rubrik er ikke bare et postulat, men et faktum. Indhold og vigtigheden af kvaliteten hersker i den grad efter ”content is king”-princippet, som gennem de seneste par år blot er blevet en mere essentiel del af digital markedsføring. Såfremt man ønsker at markedsføre sin virksomhed, går det på sin vis ud på at udarbejde indhold, som engagerer modtagerne.

Sådan er det med alle former for markedsføring. Særligt digitalt skal man være knivskarp.

Målrettethed og fokus er den korteste vej til modtageren, og på baggrund af data kan du tilrettelægge dine marketingindsatser i øjenhøjde, således at de rammer hovedet på sømmet.

Her i indlægget ser vi på nogle af de metodikker, du selv kan bruge, samt hvilke metrics du kan måle dem på.

Dvæletid – hvor lang tid bruger folk på din side…

Her i indlægget refererer vi til Google som søgemaskinerne, da det hovedsageligt er Google, der sidder på markedet med en markedsandel på ca. 92%.

Når vi forsøger at optimere eller søgemaskineoptimere vores hjemmeside eller webshop, er det en digital marketingindsats, der har for øje at skabe synlighed på Google.

Der er godt og vel 200 parametre, som din side vurderes ud fra, når Google skal tildele den en placering i søgeresultaterne – alt fra din hjemmesides hastighed, der blandt andet afhænger af din hostingløsning, til backlinks.

Ét af dem er dvæletid. Dvæletid er den tid, dine besøgende bruger på din side. Hvor mange sider ser de pr. session? Hvad siger den gennemsnitlige sessionsvarighed og afvisningsprocent?

Disse metrics siger noget om, hvor godt eller dårligt indholdet er på din side. Smutter folk hurtigt igen, er det højest sandsynligt, fordi dit indhold ikke skaber nok værdi for modtageren.

Google Analytics fra dag 1., så du har masser af brugbar data. Det er uvurderligt, når du skal optimere din side og se på, hvad du gør godt og mindre godt.

Søgeord – hvad vil du gerne findes på?

Når vi taler Google og SEO, har det for ganske få år siden forholdt sig således, at man blot skulle optimere sit indhold imod nogle forskellige søgeord, som man gerne ville findes på.

Det skal man stadig, men hyppigheden af søgeordenes optræden spiller en mindre rolle i dag, når vi taler om søgeordstæthed i relation til moderne SEO tekster, som TEXTA blandt andet har berørt.

God tekstforfatning og indholdsoptimering med knivskarpe budskaber spiller en nøglerolle nu – mere end nogensinde før. Da Googles algoritme bliver mere og mere kompleks og ikke mindst intelligent, er den nu i højere grad udstyret til at kunne gennemskue, hvad der er keyword stuffing, og hvad der er reelt godt og ikke mindst relevant indhold.

Der er ikke noget eksakt svar på, hvor ofte et søgeord skal optræde i en tekst, men for hyppig brug kan skade dine placeringer. Mange marketers nævner en søgeordstæthed på omkring 1,5-2 %, hvilket betyder, at søgeordet skal optræde ca. to gange per 100 ord.

Vær derfor påpasselig med brugen af dine søgeord, og sørg i stedet for, at du skriver til mennesker og ikke maskiner. Det skal give værdi for modtageren, så vedkommende handler, køber, ringer dig op eller måske deler dit indhold.

Skab merværdi og større omsætning med konverteringsoptimering

Vi har været inde på, at vi ikke udelukkende skal behage søgemaskinerne. Selvom det er dem, der bestemmer, hvor du skal placeres i hierarkiet, er det stadig mennesker, der skal læse dit indhold, vurdere om din side er troværdig, om det er nemt og let at finde dine produkter eller ydelser samt udføre en handling.

Ved at bruge redskaber som Google Analytics og Hotjar kan du måle brugernes adfærd på din side. Du kan se, hvor de kommer fra, hvor længe de bliver, hvad de klikker på, og hvorfra de smutter igen. Denne indsigt kan du bruge til at optimere din side, således at du skaber en platform, der engagerer dine besøgende bedre med henblik på at skabe flere konverteringer. Det kan godt være, at du selv synes, at du har den flotteste hjemmeside eller webshop på hele nettet, men hvis ingen køber dine produkter eller ydelser, kan det være, at du skal kigge lidt indad. Konverteringsoptimering er guld værd i jagten på at skabe merværdi for dine kunder og i sidste ende højere konverteringsrater. Det kan betyde alt fra bedre SEO tekster til mere tydelige købsknapper (call to actions), billeder og social trust. Godt indhold hersker – husk det!

A/B splittest

Marketingindsatsen er en kontinuerlig proces. SEO og konverteringsoptimering, som vi har været lidt inde på, er ikke noget, man gør én gang. Det har ofte lange udsigter, men til gengæld kan det virkelig give et solidt afkast, hvis man gør det godt og målrettet.

Ét af de værktøjer, man kan benytte sig af for at se nærmere på, hvad ens besøgende helst vil præsenteres for på ens hjemmeside, er A/B splittests. Her kan du for eksempel bruge førnævnte værktøj, Hotjar, til at sætte forskellige tests op på din side. Test fx, om du skaber højere konvertering ved at gøre dine købsknapper større, give dem en anden farve, bruge billeder af mennesker for at skabe troværdighed samt mange andre parametre. Du kan teste på alt, hvilket naturligvis tager tid, men ikke desto mindre giver du dine besøgende det, de helst vil have, når de lander på din side. Test dig frem til, hvilket content der er ”king” på din side.

Bruger- og mobilvenlighed

Marketers har netop proklameret, at UX (User Experience) kommer til at betyde mere i forhold til søgemaskineoptimering. Den 5. maj 2015 udtrykte Google klart, at mobilvenlige sider ville opnå højere placeringer end ikke-mobilvenlige sider.

Begge tiltag er helt klart på brugernes side, hvorfor det i højere grad betyder, at en brugervenlig og mobilvenlig side vil vinde placeringer nu og i fremtiden. For dig som hjemmeside- eller webshopejer handler det derfor om at sætte dig i brugernes sted og gøre det nemt at være besøgende på din side.

Brug ovenstående metodikker og metrics til at optimere og måle hele tiden, og du vil vinde Googles tillid og forbrugernes penge.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *